Skal du med i Folketinget med Lars Tvede?

Kære læser

Til sensommeren slår Christiansborg dørene op for en helt særlig aften – og vi vil rigtig gerne have dig med. Mandag den 31. august 2026 inviterer Board Institute medlemmerne af vores Alumni-netværk indenfor på Christiansborg til en aften med rundvisning bag kulisserne, foredrag af Lars Tvede og middag i historiske rammer.

Vi kommer helt tæt på det sted, hvor de store beslutninger træffes: gennem Folketingets sale og korridorer, videre til et foredrag, hvor et af Danmarks skarpeste erhvervshoveder stiller det spørgsmål, ingen bestyrelse kan tillade sig at ignorere – og til slut en middag, hvor snakken kan fortsætte blandt ligesindede. Det fulde program afslører vi for netværkets medlemmer.

Hvordan leder man en virksomhed, når maskinerne tænker?

Det er titlen på aftenens foredrag, og spørgsmålet kunne ikke være mere aktuelt. Kunstig intelligens udvikler sig med en hastighed, der allerede nu ændrer vilkårene for virksomheder, ledelser og bestyrelser. Med afsæt i sin nye bog 2050 – når maskinerne laver arbejdet, og vi lever livet stiller Lars Tvede skarpt på de teknologiske og økonomiske forandringer, der kommer til at præge de næste årtier – og på de strategiske beslutninger, virksomheder og bestyrelser med fordel kan træffe allerede i dag.

Lars Tvede er serieiværksætter, investor og forfatter til 17 bøger, der tilsammen er solgt i mere end én million eksemplarer. Han er stifter af AI-virksomheden Supertrends AG, driver investeringsvirksomheden Atlas og modtog i 2025 den kinesiske Artificial General Intelligence Research Award. Kort sagt: en af de stemmer, man lytter til, når fremtiden skal omsættes til handling.

Foredraget holdes i Landstingssalen – en af Christiansborgs smukkeste og mest historiske sale. At sidde netop dér og høre om fremtidens ledelse er en oplevelse, der sætter sig. Og det er præcis den slags oplevelser, vi ønsker at give medlemmerne af vores netværk: rammer og indhold, man ikke kan købe sig til andre steder.

Vejen ind går gennem Alumni-netværket

Aftenen på Christiansborg er eksklusiv for medlemmer af Board Institutes Alumni-netværk, og der er et begrænset antal pladser. Vil du med, er vejen enkel: Meld dig ind i netværket – så er du samtidig sikret adgang til et af Danmarks stærkeste bestyrelsesnetværk resten af året.

Størstedelen af alle bestyrelsesposter besættes gennem netværk. Derfor har vi skabt et forum, hvor direktører, ejerledere, specialister og erfarne bestyrelsesmedlemmer mødes, deler viden og åbner døre for hinanden. Netværksgrupperne sammensættes nøje med fokus på mangfoldighed, kommercielle samarbejdsmuligheder og fælles faglige interesser – så du sidder sammen med mennesker, du reelt kan bruge, og som kan bruge dig.

Det er her, du hører om bestyrelsesposten, før den slås op. Her, du kan vende en konkret udfordring fra din egen hverdag med mennesker, der har stået i den selv. Og her, du løbende holder din viden skarp, mens bestyrelsesarbejdet – ikke mindst med den teknologiske udvikling – forandrer sig hurtigere end nogensinde.

Sådan foregår netværksmøderne

Vi mødes til tre årlige netværksmøder i henholdsvis København og Aarhus – og dertil kommer den årlige nytårskur samt særlige events som aftenen på Christiansborg. Hvert netværksmøde er bygget op, så du får maksimalt udbytte af aftenen:

  • En ‘meet and greet’-session og en interaktiv netværksøvelse, der sætter gang i de rigtige samtaler.
  • Et oplæg fra en anerkendt fagekspert om et aktuelt tema i bestyrelsesverdenen.
  • En lækker 2-retters middag, hvor dialogen fortsætter på tværs af bordet.
  • Casearbejde, hvor aftenens pointer omsættes til konkrete værktøjer, du kan tage med hjem.

Bordplanen lægges – ligesom på vores uddannelse – ud fra, hvem der kan få glæde af hinanden, og ud fra dine egne ønsker til, hvad du vil have ud af netværket.

Et program, der rækker langt ud over én aften

Christiansborg-aftenen er blot ét af højdepunkterne. Ved den kommende nytårskur den 28. januar 2027 i København taler Brian Mikkelsen, direktør for Dansk Erhverv, om ‘Fremtidens Bestyrelse’ – og i løbet af 2027 byder programmet blandt andet på en aften med Bjarne Riis, et tema-møde om M&A, et fælles sommerevent og et møde med B.S. Christiansen. Som medlem er du med til det hele.

Pris og tilmelding

Medlemskab af Alumni-netværket koster kr. 17.500,- eks. moms årligt– inklusive forplejning og alle netværksmøder. Sammenligner du med, hvad én god relation eller én ny bestyrelsespost er værd, er regnestykket hurtigt gjort.

Meld dig ind her: boardinstitute.dk/tilmeld-alumni-network

Pladserne til aftenen på Christiansborg fordeles efter først til mølle blandt netværkets medlemmer – så vent ikke for længe, hvis du vil sikre dig en stol, når Lars Tvede tager ordet i Folketinget.

Har du spørgsmål til netværket eller medlemskabet, er du altid velkommen til at kontakte os på info@boardinstitute.dk eller telefon (+45) 31 31 00 10.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i netværket – og forhåbentlig til en uforglemmelig aften på Christiansborg.

Med venlig hilsen Board Institute