Salgs- og leveringsbetingelser

for Alumni-network

Salgs- og leveringsbetingelser for køb af Alumni-netværk

 

  1. Aftalegrundlag og aftalepart

Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for køb af medlemskab af Alumni-netværk udbudt under Board Institute, som er et forretningsnavn anvendt af:

Jackie Phillip & Co. Advokatfirma
CVR-nr.: 19018385
Amaliegade 16, 1256 København K

Ved tilmelding accepterer deltageren disse vilkår.

Ydelserne er målrettet erhvervskunder (B2B).

 

  1. Tilmelding og bindende aftale

Tilmelding er personlig og bindende fra det tidspunkt, hvor tilmelding er gennemført, og faktura er udstedt, medmindre andet er skriftligt aftalt.

Tilmeldingen giver adgang til det Alumni-medlemskab, der fremgår af den konkrete tilmelding og faktura.

 

  1. Alumni-netværkets indhold og varighed

Medlemskab af Alumni-netværket tegnes for én sæson ad gangen og omfatter:

  • 3 planlagte netværksmøder
  • Nytårskur

Sæsonen løber i 12 måneder fra fakturadato.

 

  1. Priser

 Prisen for medlemskab af Alumni-netværket pr. sæson er:

  • Kr. 17.500 ekskl. moms
  • Kr. 21.875 inkl. moms

Alle priser er angivet ekskl. moms, medmindre andet er anført.

 

  1. Deltagelse, afbud og udeblivelse

 Manglende deltagelse i planlagte netværksmøder giver ingen ret til kompensation eller refusion.

Ikke anvendte netværksmøder bortfalder ved sæsonens udløb.

 

6. Fornyelse og opsigelse

Medlemskabet er et abonnement, der fornyes automatisk årligt, medmindre opsigelse sker skriftligt senest 3 uger før den igangværende sæsons udløb.

Board Institute sender en påmindelse pr. e-mail ca. 1 måned før ny fakturering.

Manglende rettidig opsigelse medfører automatisk fakturering for den kommende sæson.

 

  1. Ændringer og aflysninger

 Board Institute forbeholder sig ret til at:

  • ændre datoer for netværksmøder
  • ændre oplægsholdere
  • aflyse eller flytte netværksaftener

Varsel kan ske op til 1 uge før afholdelse.

Ved sygdom hos oplægsholder kan arrangementet flyttes med kort varsel uden kompensation.

 

  1. Betalingsbetingelser

Betaling sker netto kontant 7 dage fra fakturadato, medmindre andet er skriftligt aftalt.

Ved forsinket betaling beregnes renter i overensstemmelse med renteloven.

  1. Fortrydelsesret

Ydelserne er målrettet erhvervskunder.
Forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret finder derfor ikke anvendelse.

Såfremt en deltager indgår aftalen som forbruger i henhold til forbrugeraftalelovens definition, gælder de ufravigelige regler i forbrugeraftalelovgivningen, herunder reglerne om fortrydelsesret ved onlinekøb.

 

  1. Ophavsret og billedmateriale

Board Institute har ophavs- og brugsrettigheder til materiale, oplæg og indhold anvendt i Alumni-netværket.

Der kan blive taget stemningsbilleder fra netværksarrangementer til brug for Board Institutes kommunikation og markedsføring.
Deltagere kan skriftligt frabede sig medvirken.

 

  1. Personoplysninger

Behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.

Der henvises til Board Institutes privatlivspolitik på:

https://www.boardinstitute.dk/privatlivspolitik

 

  1. Ansvarsbegrænsning

Board Institute er ikke ansvarlig for indirekte tab, driftstab eller følgeskader.

 

  1. Lovvalg og værneting

Aftalen er underlagt dansk ret.
Tvister afgøres ved Københavns Byret, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.

Få vores White Paper med 10 af de mest aktuelle emner i bestyrelsesarbejdet

Download White Paper

X