Af Flemming Christensen, Direktør, Think About It
Det ligger dybt i vores menneskelige natur, at der skal være mening i det vi foretager os. Tidligere handlede det om at jage byttet til dagens måltid, hvile ud ved bålet efter dagens strabadser eller kæmpe imod andre stammer og sikre sin og sin stammes overlevelse. Selve evolutionen gav en god grund til at anvende tiden fornuftigt eller meningsfuldt, og hvis vi foretog os noget, der ikke var fornuftigt eller meningsfuldt, så var konsekvensen enten døden eller en ringere mulighed for at fortsætte slægten og dermed genernes videreførelse.
I dag oplever vi også mening ved at lave noget fornuftigt, og i de fleste tilfælde handler det om selvrealisering eller en større sags tjeneste. Vi har ikke til dagligt brug for at prioritere vores tid til jagten af vores måltider, hvile ud ved bålet sammen med stammen eller kæmpe imod andre stammer. Vores samfund er blevet mere avancerede, komplicerede og mekaniserede, hvilket betyder at oplevelsen af mening ikke længere findes i det simple (jagt, hvil og kamp), men i det komplekse (selvrealisering, samfundssind og bæredygtighed).
De fleste møder ikke op på deres arbejde med en personlig meningsfuldhed, og skal derfor – ofte ikke bevidst – overtage fornuften eller det meningsfulde hos arbejdspladsen. Fornuften eller meningsfuldheden for de ledende medarbejdere er at levere deres opdrag, hvilket i det fleste tilfælde handler om at komme i mål med en række økonomiske nøgletal eller KPI’er. Det er der rigtig meget fornuft og mening i for den ledende medarbejder, idet de kan betyde enten fastholdelse eller tabet af arbejdsforholdet. Lederen står derfor med en risiko for at miste sit job, hvis de økonomiske mål ikke bliver opnået, og i forsøget på at motivere til fornuft og mening, sker det tit at den ledende medarbejder forsøger at skabe forståelse for opnåelsen af de økonomiske mål.
Men at anstrenge for at opnå en række økonomiske mål, er meget ofte på ingen måde motiverende eller inspirerende for ikke-ledende medarbejdere. Denne fornufts- eller meningskløft mellem ledende og ikke-ledende medarbejdere er årsag til den største demotivation hos ikke-ledende medarbejdere og især for de unge, der i den grad går efter en meningsfuld arbejdsdag.
Det betyder, at ledende medarbejdere skal gøre fornufts- og meningskløften mindre, hvis man ønsker at tiltrække eller fastholde de dygtige medarbejdere. Det kan gøres ved at interessere sig for, hvordan medarbejderne oplever selvrealisering, samfundssind og bæredygtighed på arbejdspladsen. Det er en opgave, der først og fremmest kræver, at man selv er engageret i selvrealisering, samfundssind og bæredygtighed og på den måde oparbejder erfaring med de processer og dynamikker, der eksisterer og opstår i dette arbejde.
Hvis du som leder ønsker at engagere dig i at skabe selvrealisering, samfundssind og bæredygtighed for dig selv og andre, kan det anbefales at du dykker ned i faglitteraturen omkring meningsfuldhed og især det psykologiske og filosofiske aspekter omkring skabelsen af det meningsfulde. De psykologiske aspekter vil give dig en indsigt i, hvilke forhold der essentielt set danner mening for et menneske, og de filosofiske aspekter vil give dig indsigt i, hvordan mennesker individuelt og eksistentielt danner mening.
Den meget praktiske måde, som jeg selv anvender, når jeg underviser i det meningsdannede lederskab tager udgangspunkt i tanker og begreber udviklet af Victor Frankl. Han nævner tre områder, der skal investeres i, når niveauet af mening skal hæves. Det første områder er at skabe et perspektiv med sine aktiviteter. Det kan være, at omgivelserne ikke leverer dette perspektiv, og så må man selv skabe det. Det andre områder handler om at bygge gode relationer og udvikle et personligt og fagligt netværk, som man ubesværet kan være i, blive udfordret af og lære noget nyt af. Det tredje område handler om at undersøge, på hvilken måde man skaber en egentlig værdi for andre ved at gøre det man gør. Ofte kan det være svært at se forbi det at komme i mål med sine aktiviteter, og undersøge på hvilken måde anstrengelserne med at komme i mål også er frugtbare for andre. Ved at arbejde med disse tre nøgleområder er det både praktisk og udbytterigt at bruge tid på at skabe fornuft og mening for sig selv, og derefter hjælpe andre med at gøre det samme.
