Sådan får du sat skub i din bestyrelseskarriere

Hos Board Institute har vi en vision om, at alle danske bestyrelser skal styrkes og moderniseres for at danske virksomheder kan stå stærkt i den igangværende globale og digitale omstilling. Derfor er dine bestyrelseskompetencer vigtigere end nogensinde – og der er brug for dig i størstedelen af de 41.000 danske bestyrelser, som fortsat drives efter det gamle paradigme…

En plads i en bestyrelse er for mange en attraktiv og meningsfuld måde at bidrage med viden og erfaring til at skabe værdi for virksomheder, foreninger og andre typer organisationer. Men hvordan får du egentlig foden indenfor? Og hvad kræver det at opbygge en stærk portefølje af bestyrelsesposter?

Hos Board Institute arbejder vi hver dag med at hjælpe ambitiøse bestyrelseskandidater med at indfri deres ambitioner om en succesfuld bestyrelseskarriere.

Vi har derfor samlet vores bedste råd til, hvordan du kommer i gang – og hvordan du fortsætter med at udvikle dig.

Start med at styrke din profil som bestyrelseskandidat
Det første skridt på vejen til en bestyrelseskarriere er at skabe en skarp og målrettet profil. Bestyrelser søger ofte efter medlemmer med specifikke kompetencer, så det er vigtigt at vide, hvad du kan tilbyde.

  • Identificér dine styrker! Kan du bidrage til strategi, økonomi, organisation, risikostyring, bæredygtig omstilling, innovation eller måske digital transformation?
  • Opdater din LinkedIn-profil og sørg for, at din profil afspejler din erfaring, dine resultater, og sørg for at din ambition om bestyrelesarbejde fremgår tydeligt.
  • Få den nødvendige uddannelse: Bestyrelsesarbejde kræver en særlig forståelse for de juridiske, strategiske og økonomiske forhold, der gælder i bestyrelser. En bestyrelsesuddannelse giver dig faglig ballast og bidrager samtidigt stærkt til udvidelse af dit bestyrelsesnetværk.

Brug dit netværk aktivt
Når du søger din første bestyrelsespost, er dit netværk en af de vigtigste ressourcer. Størstedelen af bestyrelsesposter bliver ikke slået op offentligt, men formidles gennem relationer og anbefalinger.

  • Deltag i netværksarrangementer og mød andre, der allerede er aktive i bestyrelsesverdenen, og synliggør dine kompetencer og ambition om at bidrage til bestyrelsesarbejde.
  • Bliv synlig ved at bidrage til faglige debatter, skriv indlæg på LinkedIn, og gør opmærksom på dine kompetencer.
  • Overvej mentorskab som en erfaren bestyrelsesprofil kan hjælpe dig gennem. Det kan give en bedre forståelse for de usagte spilleregler og arbejdsgange i bestyrelser, og kan samtidig åbne døre for dig.

Tag små skridt i starten
Mange starter med succes deres bestyrelseskarriere med poster i mindre virksomheder, NGOer eller frivillige foreninger. Det kan give værdifuld erfaring og hjælpe dig med at lære bestyrelsesdynamikken at kende.

  • Vær åben for pro bono-arbejde i velgørende organisationer, frivillige foreninger eller andre typer af mindre virksomheder som ofte søger engagerede (frivillige) bestyrelsesmedlemmer.
  • Tænk på læringsmulighederne som selv mindre poster kan give dig. Det kan f.eks. være erfaring med risikostyring, strategi og governance, som du kan bygge videre på.

Skab momentum og opbyg en portefølje af poster
Når du først har fået foden indenfor, handler det om at skabe momentum og udvide din portefølje af poster.

  • Leverer resultater og gør dig derigennem bemærket ved at skabe værdi i de bestyrelser, du sidder i – sørg altid for at bidrage aktivt.
  • Udvid dit netværk aktivt. Hver post giver nye kontakter og muligheder for at komme i betragtning til andre poster.
  • Udvikl dine kompetencer i en verden som ændrer sig hurtigt og konstant. Virksomheder søger ofte bestyrelsesmedlemmer med viden om f.eks. bæredygtighed, digitalisering eller forretningsmodeller. Overvej kontinuerlig

Sådan får du flere poster i større virksomheder
For at lande poster i større virksomheder eller selskaber kræver det ofte en målrettet indsats.

  • Byg en stærk track record og vær synlig som en faglig profil, der leverer værdi og resultater i dine nuværende bestyrelsesposter.
  • Positionér dig som specialist. Store virksomheder søger ofte medlemmer med specifikke kompetencer, eksempelvis inden for bæredygtig omstilling, politik, international erfaring, compliance eller digitalisering.
  • Udnyt professionelle netværk og overvej at blive medlem af organisationer og netværk, der fokuserer på bestyrelsesarbejde, eksempelvis gennem en bestyrelsesuddannelse.

 

Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om, hvordan Board Institute kan hjælpe dig med din bestyrelseskarriere og med at udbygge din forståelse for det ansvar, der følger?

Så tøv ikke med at tage fat i os. På Board Institute Bestyrelsesuddannelsen klæder vi både nye og erfarne bestyrelsesmedlemmer på til at bidrage til arbejdet i de danske bestyrelser og samtidigt forstå bestyrelsens ansvar. Skriv til os, vi svarer altid på alle spørgsmål og henvendelser: info@boardinstitute.dk