I sidste uge samlede Board Institute over 100 ledere, bestyrelsesmedlemmer og beslutningstagere til Nytårskuren 2026 i samarbejde med Dansk Erhverv. Nogle af jer var med i rummet, andre fulgte med på afstand, og derfor sender vi denne opsummering til hele netværket.
Eftermiddagen blev åbnet af Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, som med sin åbningstale formåede netop det, vi ønsker: At motivere og inspirere danske bestyrelser til at styrke danske virksomheder. Engagementet blandt deltagerne var tydeligt, og oplægget blev taget meget positivt imod.
Formålet var at begynde året med et skarpt blik på de temaer, der allerede nu påvirker retningen og hverdagen i mange bestyrelseslokaler i Danmark. Det blev en eftermiddag med god energi, konkrete perspektiver og et format, hvor faglighed og relationer fik lov at leve side om side.
I forbindelse med Nytårskuren lancerede Board Institute samtidig Videnens Rapport – Whitepaper 2026, som sætter fokus på aktuelle 2026 tendenser, udfordringer og udviklingsperspektiver i bestyrelsesarbejdet. Sløret blev også løftet for, at Board Institute i 2026 aktivt arbejder med internationalisering af vores aktiviteter og netværk.
Det hele blev skyllet ned med rigelige mængder kransekage og champagne, det var en fantastisk eftermiddag, sikke en energi!
Nedenfor har vi samlet de vigtigste pointer og refleksioner fra dagen. Så var du forhindret i at deltage, får du her mulighed for at samle op på de vigtigste emner.
5 temaer, der kommer til at fylde i 2026
1) Bestyrelsens rolle: Et mere aktivt ejerskab og en tydeligere prioritering
Bevidstheden samt vigtigheden af bestyrelsens aktive deltagelse i virksomhedens strategisk retning, tempo og prioritering, uden at blande sig i driften, stiger fortsat. En balance der kræver disciplin og klare processer. Hvilke beslutninger hører hjemme i bestyrelsen? Hvilke KPI’er er de rigtige?
Hvilke spørgsmål skal stilles igen og igen, selv når kalenderen er fuld?
2) Økonomi og robusthed: Scenarier frem for én plan
Mange virksomheder navigerer i et marked, hvor forudsætninger kan ændre sig hurtigt. En vigtig pointe fra dagen var derfor behovet for et mere scenariebaseret arbejde. Hvad nu hvis? Hvad gør vi, hvis væksten udebliver? Hvis kapital bliver dyrere? Hvis en leverandør falder fra?
Robusthed handler ikke om at være pessimistisk, men om at være forberedt.
3) AI i praksis: Hvem bruger det, og hvordan bør det bruges?
AI er allerede hverdag for mange, både i arbejdet og privat, og det var en central pointe, at bestyrelsen bør forholde sig nøgternt til det faktiske brug. Mange medarbejdere bruger AI-værktøjer, ofte uden fælles retningslinjer. Næste skridt handler ikke om at ’finde ud af om vi skal i gang’, men om at skabe rammer for et ansvarlig og værdiskabende brug af AI. Hvilke opgaver må AI bruges til, og mindst lige så vigtigt, hvilke må den ikke? Hvilke data bør aldrig deles? Hvordan sikrer vi kvalitet, kildekritik og menneskelig kontrol? Hvordan bygger vi en hverdag hvor AI bliver en løftestang frem for en risikofaktor?
AI kræver governance, og governance starter i bestyrelseslokalet.
4) Cyber og informationssikkerhed: Governance, adfærd og beredskab
Et konkrete budskab var, at cyber- og informationssikkerhed ikke isoleret er en opgave for IT. Det er et ledelses- og governance-anliggende, hvor bestyrelsen skal kunne stille de rigtige spørgsmål. Hvad er vores kritiske aktiver? Hvad er vores risikoappetit? Hvad er vores beredskab? Og hvordan arbejder vi med adfærd, træning og kultur, ikke kun teknologi?
Når sikkerhed bliver en integreret del af styringen, reduceres både risiko og reaktionstid.
5) Netværk og erfaringsudveksling: En undervurderet strategisk ressource
Samtalerne på tværs, nye bekendtskaber og udvidelse af dit netværk. Når erfarne profiler deler og udfordrer refleksioner om hverdagens dilemmaer, løfter det praksis hele vejen rundt.
Vi vil derfor ligeledes i 2026 prioritere sammenkomster og arrangementer, hvor vi bringer netværket tættere sammen – ikke kun gennem oplæg, men gennem samvær, cases og ærlige perspektiver.
Til dig der var med – og til dig der ikke var
Hvis du deltog i går, tak for din energi, dine spørgsmål og de mange stærke samtaler.
Hvis du ikke havde mulighed for at være med, er meget velkommen ved vores kommende arrangementer, hvor vi fortsat graver dybere i værktøjskassen og italesætter problemer og løsninger der matcher din hverdag.
Vil du med videre i 2026?
Vi deler invitationer til arrangementer og faglige sammenkomster via vores nyhedsbreve, med fokus på de temaer, der fylder mest i bestyrelseslokalet lige nu, bl.a. governance, cyber, AI i praksis og økonomisk robusthed.
Har du et tema, du ønsker belyst i 2026? Eller forslag til cases eller talere. Så er du meget velkommen til at svare på denne mail. Vi bruger input aktivt i planlægningen.
Vi håber også, at vi snarligt kan optage dig i vores Alumni-netværk, som din faglige kvartalsvise overbygning; https://www.boardinstitute.dk/tilmeld-alumni-network
Vi ser frem til et stærkt 2026 sammen.
De bedste hilsner,
Board Institute




