CSR i praksis – Velgørenhed som en del af virksomheders samfundsansvar

Corporate Social Responsibility (CSR) handler om mere end blot at overholde lovgivningen eller støtte et projekt fra tid til anden. Det handler om at integrere sociale, miljømæssige og etiske hensyn i den daglige drift og strategi – og dermed skabe værdi for både samfundet og virksomheden. Hos Board Institute arbejder vi med at styrke lederskab og ansvar, og vi ser CSR som en naturlig forlængelse af det ledelsesansvar, der hviler på landets virksomheder og bestyrelser.

Derfor er vi stolte af, at vores CEO, Marius Sangild, som medlem af Røde Kors Klub 10, har valgt at engagere sig i en vigtig sag: at forbedre forholdene for verdens mest udsatte børn gennem initiativet ”Årtiets Surprise Charity Galla Dinner” i Cirkusbygningen. Arrangementet er ikke kun en aften med fest og underholdning – det er et konkret CSR-initiativ, der – i al ydmyghed – er et eksempel på, hvordan man som virksomhed kan påtage sig et bredere ansvar for samfundet.

Formålet for aftenen er klart: At hjælpe verdens mest udsatte børn, der rammes hårdest af krig og katastrofer. Overskuddet fra arrangementet går ubeskåret til Røde Kors’ arbejde, som hver dag er til stede dér, hvor der er mest brug for dem.

Du kan også se en lille teaser-video for charity-eventet her.

CSR og velgørenhed: En strategisk tilgang til socialt ansvar
Virksomheders sociale ansvar indebærer ofte aktiviteter, der kan spores direkte til forretningsstrategien, men det handler også om at løfte blikket og engagere sig i de store samfundsmæssige udfordringer. Velgørenhedsarrangementer som dette kan indgå som en del af en virksomheds CSR-strategi, da de bidrager til:

  1. Styrkelse af virksomhedens værdier
  • Ved at støtte sociale formål kan man som virksomhed vise, at man handler i overensstemmelse med det værdigrundlag og de etiske principper man baserer sig på.
  1. Relationer og tillid
  • CSR-aktiviteter kan skabe tillid blandt interessenter, hvad enten det er kunder, medarbejdere eller samarbejdspartnere.
  1. Langsigtet bæredygtighed
  • Når virksomheder bidrager til løsningen af globale udfordringer, er det ikke kun en hjælp her og nu – det er også en investering i en mere stabil fremtid og dermed et mere stabilt marked man kan træffe beslutninger i. Så det handler altså ikke kun om at hjælpe verdens udsatte, for ved at hjælpe dem, hjælper man på lang sigt også sig selv.

Som Marius Sangild, CEO for Board Institute, siger er “CSR ikke bare en abstrakt idé – det er et konkret ansvar, som virksomheder og ledere har for at bidrage til samfundet. Velgørenhed kan være én af vejene til at sætte handling bag ordene og gøre en reel forskel. Det arrangement som jeg laver sammen med Hans Lindberg som medlemmer af Røde Kors klub 10 synes jeg, er et eksempel på, hvordan man kan forene forretning, ledelse og sociale værdier. Derfor er jeg også meget glad for og stolt af, at vi har fået projektet til at lykkes!.”

Dette velgørenhedsarrangement, der finder sted den 26. februar 2025 i Cirkusbygningen, er skabt med det formål at støtte verdens mest udsatte børn. Overskuddet går ubeskåret til Røde Kors, der arbejder utrætteligt i krigs- og katastrofeområder for at nå de børn, som ingen andre kan hjælpe.

Bag arrangementet står Hans Lindberg, professionel håndboldspiller og medstifter af Re Do, samt Board Institues CEO Marius Sangild. Sammen har de sat deres netværk og viden i spil for at skabe en begivenhed, der forener velgørenhed med en underholdende aften og sjove oplevelser.

CSR i bestyrelsesarbejdet: Ansvar der rækker ud over bundlinjen
Som en del af vores arbejde i Board Institute understreger vi vigtigheden af, at bestyrelser tænker CSR ind som en strategisk prioritet. Det handler ikke kun om at leve op til EU-lovgivning og reducere risici eller forbedre virksomhedens omdømme, men også om at bidrage til løsningen af de sociale og miljømæssige udfordringer, som verden står overfor.

Jackie Phillip, advokat (H), udtaler:
“Når virksomheder og deres bestyrelser engagerer sig i CSR-aktiviteter, handler det om mere end blot at vise social ansvarlighed. Det er en del af en langsigtet strategi, der ikke alene skaber værdi for virksomheden, men også bidrager til samfundets udvikling og stabilitet. Hos Board Institute har vi erfaret, hvordan strategisk støtte til gode formål kan gøre en forskel – både etisk og forretningsmæssigt. For eksempel har vi gennem vores engagement i CoolUnite Charity Dinner senest bidraget med knap 100.000 kroner, senest via to uddannelser og været med til at samle over 3 millioner kroner ind i ét enkelt arrangement. Over tid har Board Institute doneret mere end 1 million kroner til CoolUnite gennem auktioner og uddannelser.”

Støtte til CSR som begreb og til charity i praksis – forudsat at det sker i samarbejde med de rette organisationer – er derfor en central del af vores strategi. I vores CSR-strategi har vi valgt at støtte både Røde Kors og CoolUnite som ambassadører, fordi det ikke kun er etisk korrekt, men også en strategi, der kan give virksomheder økonomiske og konkurrencemæssige fordele. CSR skaber værdi både for virksomheden og for samfundet som helhed.

Hvordan kan du som leder eller virksomhed støtte?
Velgørenhedsarrangementer som ”Årtiets Surprise Charity Galla Dinner” er en oplagt måde at engagere sig i socialt ansvar. Ikke kun ved at deltage, men også ved at bruge det som en platform til at fremme CSR i egen organisation.

Arrangementet er åbent for både privatpersoner og virksomheder, og billetter kan købes via Cirkusbygningens hjemmeside. Derudover er der mulighed for at købe større sponsorpakker, som kan hjælpe virksomheder med at synliggøre deres engagement i CSR-arbejde.
Hvis du er interesseret i en sponsorpakke, kan du læse mere her.

Lad os gøre en forskel sammen!

Hos Board Institute er vi dedikerede til at skabe en positiv forandring, det gælder både i vores lille verden hvor det drejer sig om diverse bestyrelseslokaler i Danmark men også ude i verden, når mulighederne byder sig. Årtiets Surprise Charity Galla Dinner er netop en god mulighed for at kombinere en rigtig god aften og en oplevelse af de helt store med en vigtig sag, og vi opfordrer vores netværk til at bakke op om denne indsats for verdens udsatte børn.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Cirkusbygningen den 26. februar 2025 til en magisk aften, hvor håb, hjertevarme og handling går hånd i hånd med underholdning og en spændende aften i godt selskab.

Til slut en tak til alle vores kursister og samarbejdspartnere for at være medvirkende til at vi kan gøre dette bidrag til verden!