Hos Board Institute ved vi, at de bedste bestyrelsesrelationer opstår, når mennesker mødes om noget reelt, der betyder noget i bestyrelsesarbejde – ny signifikant viden, drøftelse af konkrete udfordringer og løsninger eller fælles arbejde om udfordrende cases.
Derfor bygger Board Institute Alumni-netværket netop på værdi, viden og virkelighed i intelligente rammer for udveksling og udvikling:
- Tematiske netværksmøder med substans
Hvert netværksmøde tager udgangspunkt i reelle udfordringer fra bestyrelseslokalet og ledelsesgangen.
Det kan være spørgsmål som:
Hvordan håndterer man et ejerlederskifte? Hvordan balancerer man vækst med governance? Hvordan sætter man det rigtige hold, når virksomheden skal skalere?
Deltagerne arbejder med virkelige cases og dilemmaer; og går hjem med nye perspektiver.
- Indsigt fra de bedste
Vi inviterer oplægsholdere, der har prøvet både opture og nedture. Topledere, investorer og erfarne bestyrelsesmedlemmer, som deler deres ærlige erfaringer – og ikke mindst de fejl, der gjorde dem klogere.
Du får rå indsigt fra virkeligheden – og mulighed for at stille de spørgsmål, du aldrig får lov til andre steder.
- Fællesskaber, der rykker
Hos os er netværk ikke en konkurrence i at lyde med succesrig – men et forum for at løfte hinanden. Vi sammensætter bordplaner med omtanke, så du ikke bare sidder tilfældigt, men sammen med mennesker, hvor vi kan se et reelt potentiale for synergi. Vi analyserer deltagernes profiler, brancher og erfaringer og matcher dem strategisk, så samtaler og netværksskabelse bliver både inspirerende og værdiskabende. Ofte har vi på forhånd kunnet forudse, hvilke forbindelser der vil give mening, og det har vist sig gang på gang at føre til nye givende relationer.
Hos Board Institute er bestyrelsesnetværket mere end netværk.
Det er Board Institutes faglige overbygning – et fællesskab for ledere og bestyrelsesmedlemmer, der vil udvikle sig sammen med andre, der mener det alvorligt.
Hvorfor netværk betyder alt – også når du tror, du ikke har brug for det
I erhvervslivet og bestyrelseslokalet er relationer ikke bare en fordel – de er et fundament.
De bedste beslutninger, investeringer og partnerskaber opstår i mødet mellem mennesker, der tør dele erfaringer, udfordre hinanden og tænke nyt.
Et stærkt netværk fungerer som et økosystem af viden, tillid og muligheder. Det giver adgang til perspektiver, du ikke selv havde set, og løsninger, du ikke selv havde udtænkt.
Som bestyrelsesmedlem og leder handler det ikke kun om hvem du kender – men, hvordan du bruger dine relationer strategisk til at skabe værdi.
”For i virkeligheden bliver langt de fleste bestyrelsesposter aldrig slået op. De besættes gennem relationer – gennem tillid, troværdighed og gensidig respekt. Og netop derfor er et stærkt, professionelt netværk ikke bare “rart at have”, men en strategisk investering i din fremtidige karriere. Alle mine bestyrelsesposter er kommet gennem netværk” – Dette udtaler Jackie Phillip, Advokat (H) og Founder af Board Institute.
Netværk er med andre ord ikke tilfældige møder – det er et strategisk redskab til at skabe udvikling, muligheder og resultater. Og netop derfor har vi i Board Institute gentænkt, hvad netværk skal være – så det ikke handler om at samle kontakter, men om at skabe forbindelser, der gør en forskel.
Hvordan arbejder man seriøst med sit netværk?
At aktivere sit netværk handler ikke om at spørge om tjenester, men om at dele viden, åbne døre og tilbyde sparring, længe før man selv får brug for hjælp.
De mest succesfulde er kendt for at bruge deres netværk strategisk – ikke blot til at fremme deres egen karriere, men til at samle de rette mennesker omkring idéer, de tror på.
At give til sit netværk handler om at bidrage til andre, før du selv har brug for hjælp.
Som serieiværksætter og investor Morten Larsen formulerer det: “Eksponering og netværk er vigtigt – men det må aldrig være drevet af ego.”
Det kan være et introducerende møde, en anbefaling, en idé – eller blot oprigtig interesse for andres projekter. For de stærkeste netværk bygger ikke på, hvad man får ud af relationen, men på viljen til at give noget først.
Fra netværk til ledelse – når relationer bliver resultater
De samme principper gælder i bestyrelseslokalet. Strategier og modeller er vigtige, men det er stadig mennesker, der får dem til at leve.
En dygtig leder eller bestyrelse handler ikke kun om beslutninger, men om evnen til at skabe tillid, sammensætte det rigtige hold – og spille hinanden stærke.
Det er netop dét, vi stiller skarpt på i vores kommende netværksmøder i København og Aarhus – hvor de to erfarne profiler Margrethe Dal Lehrmann og Morten Larsen deler, hvordan relationer, tillid og samarbejde er afgørende for at skabe varige resultater.
København – Mandag d. 24. november 2025 kl. 17.15 i Silo CPH, Helsinkigade 29 – 17. sal, Nordhavn
Margrethe Dal Lehrmann: “Sådan sætter du det rigtige ledelses- og bestyrelseshold”
Margrethe Dal Lehrmann er direktør, investor og professionelt bestyrelsesmedlem i venturefonden LoveMondays, der investerer i scale-ups inden for SaaS, e-commerce og digitale markedspladser – med en imponerende ROI på 20x.
I sit oplæg deler hun, hvordan man sammensætter det stærkeste ledelses- og bestyrelsesteam, hvor roller, kompetencer og kemi går op i en højere enhed. Hun viser, hvordan man spotter talenter, opbygger tillid – og skaber de dynamikker, hvor strategi bliver til resultater.
“Jeg spørger alle medarbejdere, hvor de er på en fodboldbane. Jeg skal bruge alle forskellige kompetencer – sådan, at jeg kan sammensætte holdet. Jeg er anfører inde på banen. Jeg er en del af holdet,“ udtaler Margrethe Dal Lehrmann
Margrethes tilgang til ledelse er både jordnær og strategisk – og hendes oplæg er en påmindelse om, at succesfulde virksomheder ikke bygges af enkeltspillere, men af teams, der formår at spille hinanden gode.
Aarhus – Torsdag d. 27. november 2025 kl. 17.30 på Helnan Marselis Hotel
Morten Larsen: “Advisory Leadership – når ledelse og bestyrelse tænker som entreprenører”
Morten Larsen er serieiværksætter og investor med 25 års erfaring fra virksomheder som Hungry.dk, Just Eat, Miinto og DBA.dk – og kendt fra Løvens Hule.
Han viser, hvordan moderne bestyrelser og advisory boards kan organiseres mere dynamisk, hurtigere og tættere på forretningen – inspireret af iværksætterens mindset.
Hans filosofi er klar: ledelse og bestyrelse skal ikke stå på afstand, men samarbejde som partnere i udviklingen af virksomheden.
Fordi bestyrelsesarbejde i dag kræver mere end governance og kontrol – det kræver indsigt i kultur, relationer og sammensætning af de rette mennesker.
En stærk bestyrelse er ikke nødvendigvis den med flest CV’er, men den, der forstår at kombinere erfaring, innovationskraft, relevante nye kompetencer og diversitet i personlighedstyper.
Både Margrethe og Morten viser, hvordan ledelse og bestyrelsesarbejde kan gentænkes, så det bliver mere værdiskabende for virksomheden og organisationen.
Kom med til bestyrelsesnetværksmøde
Kom med til en aften, hvor du ikke blot bliver inspireret – men går derfra med konkrete indsigter, nye relationer og idéer, du kan bruge direkte i dit bestyrelsesarbejde.
Du kan få en af de sidste pladser ved bordet: TILMELD MIG
Board Institute Netværk – Netværk der skaber reel værdi
Som medlem af Board Institute Alumni-netværket bliver du en del af et eksklusivt og fagligt fællesskab, hvor kvalitet, indsigt og tillid er i centrum:
- Deltag i 3 årlige netværksmøder og vores traditionsrige Nytårskur i København med inspirerende oplægsholdere, aktuelle cases og sparring på højt niveau – altid i professionelle rammer og 5-stjernede omgivelser.
- Bliv en del af et stærkt fællesskab af topledere, specialister, ejerledere og bestyrelsesmedlemmer, sammensat så du får maksimal sparring og perspektiv.
- Få adgang til bestyrelsesdatabase, eksperter og erfaringsudveksling – og hold dig opdateret på de nyeste trends inden for strategi, ledelse og governance.
Læs mere om oplægsholdere, teamer, datoer i Board Institute Alumni-netværk Brochure, hvor du også finder alle detaljer om struktur, medlemskab og medlemsfordele.
Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om, hvordan Board Institute kan hjælpe dig med din bestyrelseskarriere og med at udbygge din forståelse for det ansvar, der følger?
Så tøv ikke med at tage fat i os. På Board Institute Bestyrelsesuddannelsen klæder vi både nye og erfarne bestyrelsesmedlemmer på til at bidrage til arbejdet i de danske bestyrelser og samtidigt forstå bestyrelsens ansvar. Skriv til os, vi svarer altid på alle spørgsmål og henvendelser: info@boardinstitute.dk



