En uventet krise. Et kritisk medieindslag. En shitstorm, der eskalerer på sociale medier. PR-kriser kan opstå med voldsom hast – og med vidtrækkende konsekvenser. Når virksomhedens omdømme kommer under pres, bliver bestyrelsens rolle afgørende.
Men hvad er det egentlig, bestyrelsen skal gøre, når krisen rammer? Og hvordan sikrer man, at man står stærkere på den anden side?
Ejer af Board Institute samt Advokat (H), Jackie Phillip, udtaler:
“En krise opstår sjældent med varsel – men konsekvenserne kan være ødelæggende, hvis bestyrelsen ikke er klar til at tage ansvar fra første sekund. Når en virksomhed rammes af en uventet skandale, er det ikke tiden til at gemme sig bag direktionen. Det er netop i disse øjeblikke, at bestyrelsens dømmekraft, forberedelse og mod bliver sat på prøve. En stærk bestyrelse kender sit ansvar, tør træde frem og sikrer, at virksomheden ikke bare overlever – men kommer styrket ud på den anden side.”
1. Krise = Strategisk nødsituation
En PR-krise er ikke blot en operationel hændelse – det er en strategisk udfordring. Bestyrelsen har et fundamentalt ansvar for at sikre virksomhedens fortsatte legitimitet og bæredygtighed, og her er evnen til at håndtere kriser afgørende.
Krisen kan udløses af alt fra ledelsessvigt og datalæk til sociale bevægelser eller juridiske problemer – men fælles for dem alle er, at konsekvenserne hurtigt kan brede sig til markedsværdi, kundetillid og medarbejdertrivsel.
2. Klare roller og stærk kommunikation
Når en krise rammer, er første skridt at definere, hvem der gør hvad – og hvornår. Bestyrelsen skal sikre, at der foreligger en aktuel og velafprøvet kriseplan, som præcist definerer roller, kommunikationskanaler og reaktionsmekanismer.
Selvom det oftest er topledelsen og PR-teamet, der står i frontlinjen, bør bestyrelsen have en overvågende og rådgivende funktion, som sikrer, at kommunikationen er konsistent og strategisk afstemt.
Jackie Phillip, udtaler:
“Krisehåndtering kræver mere end handlekraft – det kræver klare roller og strategisk overblik. Bestyrelsen skal sikre, at der findes en plan, at ansvaret er fordelt, og at alle ved, hvornår de skal træde til. Det kræver, at man allerede har sammensat en bestyrelse med forskellige perspektiver og fagligheder. For når krisen rammer, har man ikke brug for flere kopier af CEO’en – man har brug for nogen, der tør stille de svære spørgsmål og se problemet fra en anden vinkel.”
3. Hvornår skal bestyrelsen træde frem?
I alvorlige sager – eksempelvis dem, der truer virksomhedens eksistensgrundlag – kan det være nødvendigt, at bestyrelsesformanden eller udvalgte medlemmer kommunikerer direkte til offentligheden, især hvis krisen omhandler governance, etik eller ansvar.
Det kan være et stærkt signal, når bestyrelsen ikke blot overlader kommunikationen til direktionen, men også viser, at ledelsen står samlet og tager ansvar på øverste niveau.
4. Tid er en kritisk faktor
Hvis der er én ting, kriser ikke tåler, er det tøven. Manglende handling og tavshed skaber tomrum, og tomrum bliver hurtigt fyldt ud af spekulation og mediernes egne fortællinger. Bestyrelsen bør insistere på, at hurtig og troværdig kommunikation prioriteres – og det kræver forberedelse.
En god kriseplan skal være mere end en PDF i et ringbind – den skal være levende, afprøvet og tilpasset virkeligheden. Den skal tydeligt forklare, hvem der har taletid, hvad der siges, og hvordan kommunikationen skal forløbe, internt såvel som eksternt.
5. Risikoforebyggelse og kultur
De bedste kriser er dem, der aldrig opstår. Derfor bør bestyrelsen løbende arbejde med risikovurderinger, compliance-strukturer og virksomhedens kultur. Ofte er en krise et symptom på underliggende problemer: manglende whistleblower-ordninger, svag kommunikation internt, uklare værdier eller ledelsesmæssige gråzoner.
6. Efter krisen – læring og forandring
Når krisen er ovre, begynder det vigtigste arbejde: evalueringen. Hvad lærte vi? Hvorfor opstod krisen? Hvad kunne have været gjort bedre?
Bestyrelsen skal her være med til at transformere krisens erfaringer til konkrete forbedringer – både i organisationens strukturer og i kommunikationsstrategien. En god kriseplan skal opdateres, og relevante aktører skal trænes, så reaktionstiden reduceres næste gang.
Afslutning: Bestyrelsen som krisens kompas
Krisekommunikation er ikke kun et spørgsmål om at “slukke ildebrande”. Det er en strategisk disciplin, hvor bestyrelsen spiller en afgørende rolle som kompas og garant for virksomhedens troværdighed.
Ved at være forberedt, handle hurtigt og kommunikere klart kan bestyrelsen ikke blot bidrage til at dæmpe krisen – men også vende den til et vendepunkt, hvor virksomheden styrker sin position og sit omdømme.
Jackie Phillip, udtaler:
“En professionel bestyrelse skal ikke kun stille op, når solen skinner – men navigere virksomheden sikkert gennem stormvejr. I en krise bliver bestyrelsen virksomhedens kompas: Den skal sikre retning, ro og refleksion midt i kaos. Det handler ikke kun om at slukke brande, men om at styrke virksomhedens troværdighed og integritet – og nogle gange kan netop en krise blive det øjeblik, hvor lederskab og værdier for alvor træder frem og sætter sig i offentlighedens bevidsthed.”
Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om, hvordan Board Institute kan hjælpe dig med din bestyrelseskarriere og med at udbygge din forståelse for det ansvar der følger?
Så tøv ikke med at tage fat i os – på vores bestyrelsesuddannelse gør vi en dyd ud af at være dem, der klæder bestyrelser på til at tage aktivt ansvar i de danske bestyrelser, og ikke mindst forstår det ansvar de påtager sig. Skriv eller ring til os, vi svarer altid på alle spørgsmål og henvendelser; info@boardinstitute.dk
