Sådan booster du energien og resultaterne i din bestyrelse

talenter bestyrelse

Vil du booste energien og resultaterne blandt bestyrelsesmedlemmerne, så start med at udforske jeres talenter, og hvad I hver især bringer med til bestyrelsesbordet, lyder det fra ekspert i talentudvikling Iris Isabella Engelund.

Vi kan øge vores produktivitet med helt op til 31 procent, øge salget med 41 procent og kreativiteten med 300 procent, hvis vi sætter vores talenter i spil. Samtidig opnår vi som menneske langt højere livskvalitet og er mindre stressende. Trods det er der alt for få virksomheder, som gør det.

Sådan lyder det fra en af Danmarks førende eksperter inden for talentudvikling Iris Isabella Engelund, som har fordybet sig i både hjerneforskning, psykologi og motivationsteori.

Hun oplever, at rigtig mange danskere ikke får lov at udfolde deres talenter, når de går på arbejde. Udfolder man ikke sit talent opstår en følelse af rastløshed og stress, fordi man oplever at være fastlåst og drænet for energi. Det har store omkostninger for virksomheden, fordi man er langt mindre produktiv eller ender med at forlade virksomheden.

Stigende krav til talenter rundt om bestyrelsesbordet

Men talentudvikling går ikke kun på medarbejdere og ledelse. Det gælder i allerhøjeste grad også bestyrelsesmedlemmer. For fremtidens bestyrelse kræver, at du er bevidst om, hvilke talenter du kan bringe til bestyrelsesbordet.

Fremtiden stiller stigende krav til, at vi sætter den ‘rigtige’ bestyrelse med de talenter, som ledelsen har brug for lige nu. Samtidig gør den rette sammensætning af talenter en kæmpe forskel for bestyrelsens produktivitet, KPI’er og resultater – særligt når strategien skal lægges, i krisetid og store beslutninger skal træffes.

Nogle bestyrelsesmedlemmer er rigtig dygtige til struktur, mens andre er innovationsdrevne. Her er det vigtigt at kigge på, om der er synergi og balance blandt talenterne rundt om bordet, så der skabes plads til ‘djævlens advokat’ og diskussion.

Talent til at skabe samarbejde

Iris Isabella Engelund anbefaler, at alle professionelle bestyrelsesmedlemmer finder frem til sine individuelle talenter.

Når man kender sit talent, får man indsigt i, hvad der dræner en som menneske, og hvad man motiveres af, og det kan være nyttigt, når man skal samarbejde og have det bedste ud af sine bestyrelseskolleger.

Er du bevidst om dit talent i forhold til de roller og opgaver, du påtager dig, kan du yderligere bringe dig selv i spil og bygge bro til de øvrige bestyrelsesmedlemmers talenter, så I opnår synergi imellem jeres talenter, et optimalt flow, højeste mulige effektivitet og de bedste resultater.

Spørgsmål til refleksion

  • Hvem sidder rundt om bordet i jeres bestyrelsen – hvilke talenter bringer I til bordet?
  • Har I ‘skjulte’ talenter rundt om bestyrelsesbordet? Talenter I ikke kender til, og som kan bringes i spil med stor fordel?
  • Består bestyrelsen af talenter, som er alt for ens? Hvor er hullerne blandt jeres talenter i bestyrelsen? Er de for store? Hvem skal dække dem?
  • Giver I plads til forskellige talenter, så I rent faktisk kan spille bold med ledelsen?
  • Hvad kan jeg (I hver især) bidrage med lige nu? Hvornår er der nogle andre talenter, som bør komme på banen og erstatte mig?
  • Når der kommer en ny i bestyrelsen, bør I være bevidst om, hvilke talenter der er brug for lige nu? Hvad kan kandidaterne hver især bringe til bordet?

Vil du gerne dykke mere ned i talentudvikling, så har Iris Isabella Engelund lavet en beskrivelse af 34 talenter.

Iris Isabella Engelund

Er du nysgerrig på at udforske dine talenter, så kan du møde Iris Isabella Engelund, stifter af Play Your Talent på bestyrelsesuddannelsen på Board Institute. Her får du bl.a. en live personlighedstest, som ofte giver overraskende, ny indsigt både om dig selv og de mennesker, du samarbejder med.

 

Bestyrelsens
#1 White Paper

Få den ultimative vidensrapport og tilmeld dig nyhedsbrevet, som er et must have for ethvert bestyrelsesmedlem og virksomhedsejer!